Fart over feltet!

Så er det på mandag det går løs; jeg starter op på studiet igen! Jeg glæder mig super meget til at komme i gang igen, jeg savner det faglige, det sociale, at have en meningsfuld hverdag. Når det så er sagt, så har det også givet mig bekymringer den sidste tid. Hvordan bliver det at komme ind i en ny klasse? Kan jeg klare det faglige? Kan jeg fastholde det gode humør? osv osv. Derudover har der jo, som skrevet tidligere, været problemer i forhold til den støtte jeg før har fået på studiet, fordi jeg stadig er delvist sygemeldt. Men i går aftes kom der så gode nyheder! Jeg har fået bevilget timer til dette semester, og endda mange flere end vi formentlig får brugt. Mit sikkerhedsnet er intakt og det giver mig SÅ meget ro og mod på det hele.

Derudover er der en anden god nyhed. For et par indlæg siden skrev jeg om at have handlet modsat, og jeg var endt med at have en hyggelig aften sammen med nogle af mine naboer og nogle af deres kammerater, og faldt i snak med en af dem. Det skulle vise sig at være en fantastisk aften at have valgt at handle modsat mine følelser på, for det ene tog det andet, han inviterede mig på en date, og i går blev det officielt, at vi nu er et par! Det har ikke været uden bekymringer i mit sind - surprise! Jeg har heldigvis holdt rigtig meget ud og ikke overfuset ham med hvordan han dog kunne holde af mig, hvorfor han gad være sammen med mig osv, som jeg ellers plejer at plapre ud med. Alligevel har jeg været åben omkring de ting jeg tumler med, og han håndterer det bare så godt! Tror aldrig jeg har følt sådan en ro i relationen med en fyr før, fordi det netop vækker så mange følelser; glæde og angst i én stor blanding. Men alt i alt har de sidste par uger været fantastiske, og jeg nyder langt de fleste øjeblikke. Omvendt kan jeg også mærke, at jeg hurtigt bliver fyldt op, og det skal jeg lige lære at mærke efter og respektere, men igen, han er fantastisk til at håndtere det. Vi kan snakke om tingene og respekterer hinandens behov. Jo, jeg er forelsket ;)

Så alting er meget nyt lige nu, og der sker rigtig mange ting inden i mig. Men jeg synes jeg håndterer det langt bedre end jeg fx gjorde for et halvt år siden, og det er virkelig dejligt at kunne mærke det! Jeg er så glad og taknemmelig for at jeg er kommet i DAT og jeg er sikker på, at jeg nok skal rykke mig endnu mere før jeg stopper dernede. Samtidig er der i skrivende stund også en lille snert af frygt inden i mig. Frygten for at det ikke holder, at det hele pludselig vælter fra det ene øjeblik til det andet, at jeg ikke kan klare det hele. Men jeg prøver at bruge min wisemind og fornuft og minde mig selv om at jeg har et godt bagland og alt den støtte jeg kunne drømme om professionelt. Og så tager jeg én dag af gangen..