Mange tanker og tomhed

Mine ambitioner gik igen i vasken. Jeg har flere gange i løbet af ugen tænkt at NU ville jeg skrive et indlæg her, men så er tiden alligevel fløjet fra mig og overskuddet har været væk. Men nu er der lidt herfra igen.

Studiestarten gik overraskende godt. Den nye klasse virker rigtig sød, men jeg kan godt mærke det kræver kræfter og tid at finde min plads. Jeg har nu været i skole tre dage på en uge og hold nu kegle hvor er jeg smadret! Okay, to af dagene har også været intense fra 8-13-14 stykker, men alligevel. Prøver ikke at dunke mig selv i hovedet med det dalene overskud, men det er svært!
Meningen med at jeg kun er deltidsstuderende det næste halve år, er at der stadig skal være overskud til behandlingen, og at jeg gerne skulle få øvet mig i at læse noget stof. Synes bare det er rigtig svært, fordi jeg er så træt efter en skoledag, og de andre dage kværner bekymringerne rundt i mit hoved, så jeg ikke kan koncentrere mig om at læse. Samtidig med at jeg også gerne vil holde fast i nogle af de ting der gør mig glad, fx at ride, at holde foredrag og ikke mindst min nye kæreste. Samtidig er behandlingen jo også stadig intens, omend jeg ikke har haft det store overskud til at "rykke" den sidste uge - tværtimod føles det som om jeg er sat en masse tilbage :(
Gruppedelen har været ret svær for mig de sidste to gange, og det synes jeg er virkelig frustrerende. Samtidig sker der bare så meget i mine tanker med gruppen, studiet, kæresten osv. at jeg ikke aner hvad der er vigtigst at arbejde med i den individuelle terapi. Og så ender det med at jeg bare giver op og lader stå til - hvilket jo ikke er effektivt. Det er svært at finde balancen mellem at bruge al energien og så spare lidt på den og tage nogle pauser for mig selv.

Alligevel blomstrer kærligheden. Kan dog mærke at mit manglende overskud forsøger at spænde ben for det, men jeg holder ud! Håber virkelig at få tid til at snakke med min terapeut omkring det på onsdag, inden jeg kommer til at ødelægge det for os. Tankerne om at han en dag forlader mig, at jeg får ham skræmt væk eller at jeg knækker ham, det er svært at håndtere. Vi taler meget åbent om langt det meste, hvilket virkelig er en lettelse, men frygten for at skræmme ham, får mig alligevel til at gemme nogle ting væk, eller i hvert fald forsøge på det. Og det med at mærke efter. Mærke hvornår jeg har brug for at være alene og trække vejret. Det er virkelig svært, for forelskelsen gør jo at jeg har lyst til at være sammen med ham konstant! Men ja, det er jo meget nyt og det er stadig lidt kaotisk i min hjerne, så jeg ser virkelig frem til at få snakket med min terapeut omkring det snart!

Alt i alt kører jeg stadig med fuld fart derudaf, men jeg er bange for at jeg ikke kan holde til det meget længere. Så jeg er glad for at jeg kun skal i skole én dag i næste uge og så fra torsdag har jeg ikke nogle aftaler.