Sådan føles det i mit hoved. Der sker tusind ting og kan ikke finde hoved og hale i noget af det. Kan ikke gribe fat i en enkelt ting og tage fat i den og hive den ud, det hele er et stort kludder mudder!
En af de ting der fylder rigtig meget, er den oplevelse med hestene, som jeg skrev om i sidste uge. Jeg var jo en slags eksamen, fordi hende der var 'terapeut' først er ved at være færdiguddannet her i august. Derfor vil hun også gerne have at jeg skriver noget om hvordan det var, men hun har ikke specifikt sagt hvad hun gerne vil vide. Og dét er der min hjerne kokser. For hvad er vigtigt at få med, hvad vil hun gerne vide, hvordan skal jeg formulere det osv. osv. Kaos! Hvis jeg bare kunne sætte mig og skrive non stop og så sortere i det bagefter, eller måske endda bare give hende det som det var, men nej. Får helt og aldeles skriveblokade og kan intet. Bare tanken om at sætte mig ned og skrive noget, får mig til at panikke.
Desværre genkender jeg situationen. Fra eksaminer eller vigtige opgaver. Præcis det samme, jeg får udrettet nul og niks. Til gengæld kommer der en masse overspringshandlinger ud af det, og jeg får som regel gjort nogle ting som jeg ellers sjældent får gjort af mig selv - så lidt godt kommer der da ud af det. Men altså, det holder jo ikke! Slet ikke lige nu, for lige nu går det ikke kun ud over mig selv, det går ud over en anden, og tilmed en vigtig eksamen, hendes afsluttende eksamen. Dét kan jeg ikke tillade mig! Og så har det jo også betydning for min egen fremtid, det er jo noget der går igen, og det kan jo ikke blive ved med at gå..
Men hey, nu lykkes det alligevel at holde fokus på én af tingene imens jeg skrev her, så meget at de andre ting "forsvandt". Måske er det her skriveri ikke helt tosset alligevel :)
En anden ting der også fylder rigtig meget, men som også har drevet mig ud i overspringshandler de sidste par dage, er mit afslag på SPS støtte i det næste halve år. Det går mig virkelig meget på, og nu er fristen for at klage snart nået. Ovenpå panikken den anden dag, lykkes det mig at få hjælp til en beslutning omkring hvad jeg nu skulle gøre. Den studievejleder som har skrevet ansøgningen og som står for SPS kommer tilbage fra ferie på mandag, og der skal jeg så kontakte hende, og håbe på at hun har tid til at hjælpe mig med at skrive en klage. Ville ønske det kunne give mig helt ro, for ventetiden er egentlig ok. Der er bare to problemer: 1. at jeg selvom jeg får klaget, langt fra er sikker på at få tilkendt støtten, og 2. at jeg ikke har den største tillid til min studievejleder. De sidste par gange har været okay, men der har min støtteperson også været med til møderne. Tidligere har hun givet udtryk for at hun ikke troede på at jeg var egnet/klar til uddannelsen og jeg måske bare skulle finde på noget andet. I det hele taget frygter jeg at hun vil sige som sekretæren jeg snakkede med i mandags, "at jeg da bare må skrive en klage" - færdig bum! Men igen, skriveblokade! Min terapeut spurgte faktisk ind til det i onsdags, og jeg kunne promte svare på hendes spørgsmål omkring det. Hun sagde så at det var de ting jeg skulle skrive i en klage, men når jeg så skal formulere det på skrift, så går jeg i baglås. Faktisk ligesom ovenstående med heste-"terapien". Hvis nogen spørger til det, eller hvis jeg havde nogle spørgsmål at gå ud fra, så tror jeg faktisk nemt jeg kunne skrive nogle fyldestgørende svar og måske også sammenfatte en tekst til sidst, uden spørgsmålene. Men udgangspunktet, det kan jeg ikke undvære, så er jeg blank. Vildt frustrerende!! :(
Ja, og så synes jeg bare der er mange mindre ting der svømmer rundt i mit hoved og ikke rigtig vil finde ro, som om de er uafsluttede og vil have min opmærksomhed. Okay, måske er lidt mærkeligt billede, men sådan føles det.. Og så svinger det. Hvis jeg bliver afledt på den rigtige måde, så kan jeg godt være glad og sprudlende, men titter der en tanke frem, så skal jeg kæmpe mellem dem og nuet. Synes jeg er blevet bedre til at skubbe dem væk, i det mindste lige for tiden, men problemet er at de jo dukker op igen og igen, ind til de er "løst". Dog har jeg faktisk formået at læse 100 sider i en bog siden i går, og det er ret stort for mig! Jeg kæmper så meget med koncentrationen, at selv 2-3 siders læsning kan være helt uoverkommeligt. I hvert fald hvis jeg skal forstå eller huske hvad der står. Ellers er det bare som om at jeg kan læse de samme få linjer og stadig ikke huske hvad jeg har læst og så giver jeg op. Men den her bog har virkelig fanget mig, og det er fantastisk. Håber på at kunne fortælle min støtteperson om 2½ uge, at jeg har fået læst en hel bog! :)
Åh, hvor jeg kender det altså! Både det med at have så mange tanker, at man ikke rigtigt kan få fat på en enkelt, og så det med den skriveblokade. Præstationsangst, plejer jeg at kalde det. Jeg bliver fuldstændigt blank!
SvarSletMin første tanke er, at du kan prøve at sende hende det indlæg, du skrev om det her på bloggen? Det var meget udførligt og beskrev både, hvad du tænkte, hvad du oplevede, og hvad du fik ud af det. Du kan jo sende det som en kladde, sige, at det var noget, du skrev den dag og spørge, om hun evt kan fiske noget ud af det - eller om du skal skrive det om? Højst sandsynligt vil hun godt kunne bruge noget af det, tænker jeg :-)
Må jeg spørge, hvad det egentlig er for en støtte, du har fået afslag på? Hvad indebærer det - hvad betyder det? Jeg har jo ikke været i uddannelsessystemet i mange år, så jeg er ikke så meget inde i sådan noget :-)
Ja, præstationsangst beskriver det vidst ret godt! Synes bare det er ufatteligt at det også skal komme i sådan en situation. Jeg kan forstå det ved eksaminer, men det her skulle jeg jo ikke bedømmes på.. Men efter jeg havde skrevet det her indlæg, satte jeg mig faktisk til at skrive. Løb om kap med de dømmende tanker, men jeg endte med at vinde! Fik skrevet hele to sider, og har sendt det her i eftermiddag. Er så lidt nervøs nu, for om hun kan bruge det og hvad hun tænker og sådan. Men prøver at sige til mig selv, at jeg jo ikke kan lave det om, og egentlig ikke havde fået af vide hvad hun gerne ville have jeg skrev om, så det blev frit fra leveren. Og har så også skrevet til hende, at hun må sige hvis hun gerne vil vide mere..
SvarSletDet er en støtteperson, en slags mentor kan man måske også kalde det. Man kan søge SPS hvis man fx er ordblind, og så får man typisk nogle hjælpemidler i form af computer og specielle programmer. Men man kan så også søge det som hvis man har psykiske vanskeligheder, og så søger man om et antal af støttetimer. Typisk er det så skolen der enten har en underviser der yder støtten, eller som i mit tilfælde, en de kender udefra. Det er forskelligt hvad man bruger støtten til, det må bare ikke være ekstra undervisning. I mit tilfælde har vi arbejdet meget med at strukturere min tid, bl.a. ved at lave ugeskemaer hvor jeg skriver ind hvornår jeg skal i skole, behandling, læse og andre ting. Det er noget som jeg har svært ved, fordi det bliver enten eller, så enten er det helt proppet og gerne med urealistisk mange læse- og skoletimer eller også er der ingenting på. Og så har vi også snakket om hvordan jeg kan prøve at skærpe min koncentration med fx læsning. Og så snakker vi også altid lidt løst og fast om hvordan jeg synes det går med studiet generelt. Og jo, så op til eksaminer, når jeg skal læse op eller skrive opgaver, der hjælper hun også meget med strukturen og at jeg også får lagt nogle positive ting ind.
Håber det gav lidt en idé om det, ellers må du endelig spørge :)
Ja, det er ret ufatteligt, men det kan komme ved selv de mindste præstationer - ja indimellem kan det vel ikke engang klassificeres som præstationer, når de er så små! Sådan er det for mig i hvert fald. Fedt at høre, at du fik skrevet noget. Jeg tror, det er helt fint, det du har skrevet. Håber, hun snart svarer tilbage :-)
SletOkay, det giver mig en meget god idé om, hvad det er, synes jeg :-) Det lyder som en god mulighed for dig. Og som noget, du kunne have brug for. Krydser så meget fingre for, at din klage går igennem!
Ja det er rigtigt, det er tosset! Hun har skrevet her i dag at det er meget smukt skrevet, så det må jeg prøve at se som positivt. Håber hun kan bruge det..
SvarSletDet var godt. I mit hoved er det nærmest uundværligt :/ Fik langt om længe fat i min vejleder i dag, og hun arbejder videre på sagen i morgen. De har heller ikke godkendt den støtte jeg har fået det sidste halve år, så skolen står også lidt med håret i postkassen. Håber virkelig det kommer til at lykkes..