Mærker glæden, sådan rigtigt!

Hvornår har du sidst pjasket i vandpytter iført gummirøjsere? Hvornår har du sidst smilet til verden, på trods af gråvejr? Og hvornår har du sidst mærket glæden, og ladet den blive?
Det har jeg i dag! :D

Tiden flyver af sted for mig i øjeblikket, og faktisk har jeg svært ved at følge med. Der sker så mange ting lige for tiden, og det skaber endnu flere tanker i mit lille hoved. Så meget at jeg har svært ved at skille tingene ad og tænke klart. Men det er alligevel anderledes i disse dage end tidligere. Hvor jeg førhen straks ville sætte mig ned og lade håbløsheden overmande mig, tager jeg nu mere let på tingene. Bekymringerne er der, jovist, men de invaliderer mig ikke på samme måde. Er "selvfølgelig" betænkelig ved at skrive dette, for holder det nu ved, og vælter læsset lige pludselig, fordi jeg ser anderledes på tingene? Måske, jeg aner det ikke, men lige nu vælger jeg at nyde det.

Og valg er netop noget der fylder meget for mig for tiden. Føler hele tiden at jeg står over for valg, små som store, men valg hvor jeg kan vælge at gå til højre eller venstre. Jeg kan ikke med sikkerhed sige hvilke konsekvenser de forskellige veje vil have, men jeg har jo trods alt erfaringer med en del af tingene. Ikke nødvendigvis gode erfaringer, men dog erfaringer, og dem kan jeg vælge at bruge. Og det er netop hvad jeg øver mig i for tiden. Med andre ord, at handle anderledes, måske endda modsat af hvad jeg plejer at gøre eller hvad mine følelser har lyst til at jeg gør. Det kan være skræmmende i situationen, og kræver til tider rigtig meget mod og vilje, men faktum er, at det i langt de fleste tilfælde virker!
Fx en aften i sidste uge, hvor jeg faktisk havde haft nogle svære tanker først på aftenen, og bare havde lyst til at æde mig ud af det. Jeg havde ikke spist noget siden engang om eftermiddagen, så tidspunktet var også "perfekt". Men jeg havde også i noget tid overvejet om jeg skulle tage til udendørs biograf om aftenen, men alligevel ikke rigtig fået gjort noget ved det. Skæbnen viste sig så, at nogle af mine naboer havde tænkt sig at tage med, og efter lidt tanke-kampe i mit hoved, fik de mig overtalt til at tage med. Var lidt betænkelig fordi jeg ikke havde nået at få noget mad, men det på trods, så viste det sig at blive en helt vildt hyggelig aften, og jeg faldt også i snak med en af min nabos kammerater. Vi snakkede super godt sammen, og det endte med at han fulgte mig hele vejen hjem, fordi jeg ikke havde lys på min cykel. Tænk hvis jeg ikke var taget med! Så havde jeg bare siddet hjemme og haft ondt af mig selv. Proppet mig med mad, og derefter skammet mig gul og blå og hadet mig selv. I stedet fik jeg en hyggelig aften og lærte et nyt fantastisk menneske at kende. Skønt! :)

Succesen vil ingen ende tage! For inden sommerferien fik jeg en opgave af min studiestøtte (SPS). Jeg skulle forsøge at læse en bog, hvilken som helst, bare noget der fangede mig, dog helst ikke noget selvhjælp. Havde næsten opgivet for forhånd, fordi min koncentration det sidste år eller to har været yderst begrænset. Jeg kunne sætte mig og læse i en bog og læse det samme lille afsnit mange gange, og stadig ikke huske hvad der stod. Mine tanker fløj simpelthen af sted. Men nu er det lykkes! Jeg har snart læst en hel bog på knap 300 sider. :D Endda på omkring to uger, faktisk har jeg kun læst i den 4-5 gange, men har formået at fastholde koncentrationen længe af gangen. Der har selvfølgelig været nogle gange, hvor jeg lige skulle læse et afsnit igen, fordi tankerne var fløjet et andet sted hen, men jeg har formået langt de fleste gange, at vende opmærksomheden tilbage til læsningen.
Bogen har gjort sit, det må jeg sige, for den er virkelig fængende. Den handler om Ole Henriksen, men det er ikke en almindelig biografi, hvor han fortæller om sit liv. Det er en dansk producer - mener jeg at han er - som flere gange har besøgt Ole og hans mand Laurence over en lang periode, og haft snakke med dem omkring deres syn på forskellige aspekter i livet. Bl.a. karriere, lykke, partnerskab osv. Det er som at være tilskuer til deres samtaler, og samtidig er det vildt interessant. Den måde de bare "snakker" løst og fast om alting, der er fantastisk. Og det handler ikke kun om Ole, den inddrager lige så meget hans mand, men også produceren, som jo egentlig "bare" er interviewer. Han er lige så stor en del af det, og giver også meget af sig selv. Nu er jeg også generelt vildt med Ole Henriksen og hans syn på livet, men denne bog har gjort endnu mere for mig end jeg havde troet. Jeg er af den holdning, at man ikke "bare" kan tage sig sammen og se lyst på tingene, og bare kan smile til alt og alle og så går det hele nok. Men på en eller anden måde, så har han en pointe. Og i hvert fald, så har jeg fået det ud af det, og, nu jeg tænker mig om, måske også lidt fra sessionen med Equine Mind Movers (heste "coachingen"), at hvis man omgiver sig med positive mennesker, og dem der vil en det godt, så smitter det! Den er først rigtig gået op for mig i dag, men vil nok sætte lidt flere ord på en anden dag.

Nu blev det igen igen ret langt, men jeg vil også runde af, for jeg har helt ondt i hovedet af at smile så meget i dag! Hvor tit sker det lige? Sidst det skete for mig, var til min konfirmation, og det er alligevel 8 år siden!! Og som jeg husker det, så var det ikke engang ægte glæde og smil, men mere en 'pligt'. I dag er det ægte. Jeg mærker det helt ned i maven, i hele kroppen faktisk. En lethed uden lige. Måske det ikke varer evigt, men i hvert fald har jeg nydt det i dag, og så vil jeg bare ønske at der kommer flere af de her dage i fremtiden, og ikke mindst, at andre kan få lov til at opleve det samme!