Solen skinner, men det er koldt.
Sådan tænker jeg i dag. I fakta. Ting der er nemme at forholde sig til. Eller sådan prøver jeg i hvert fald at tænke.. For i virkeligheden så fiser tankerne rundt i mit hoved:
Skal, skal ikke træne, skal, skal ikke bryde kontakten, hjælpe eller give plads, tage kampen eller lade stå til, arbejde for sagen eller gi' op. Er det okay, er JEG okay? Jeg forsøger at skubbe det væk. Det er alt for forvirrende og svært at skulle forholde sig til alle de mange valg!
Især den med om JEG er okay fylder meget i mig. Og har nok altid gjort det. Jeg tror det bunder i at jeg så mange gange har følt og fået fortalt at det jeg gjorde ikke var okay, og det blev i mit hoved til at JEG ikke var okay. Sådan hænger det jo ikke rigtigt sammen, det ved min fornuft godt, men derfra og så til at FØLE at sandheden er en anden, der er langt.
Derfor har jeg nok også så svært ved at træffe beslutninger (en del af det dependente) fordi JEG ikke føler mig okay, hvordan kan mine beslutninger - eller mangel på samme - så være det?
Fx fylder det rigtig meget i mig for tiden, om det er okay jeg er glad, hvis mine nære ikke er det? Fortjener jeg så at være glad og have det godt, hvis de, som i mine øjne er langt mere værd, ikke har det godt? Det gode er at jeg ikke så let bliver påvirket af andres humør længere. Førhen blev jeg ked af det hvis andre var kede af det, vred, hvis andre var vrede osv. Nu skal jeg selv mærke mere efter HVAD jeg egentlig føler og det er dælme da svært. Det betyder også (tror i hvert fald det hænger sådan sammen) at mine følelser sidder meget uden på tøjet for tiden. Der skal ikke meget til før jeg fælder en tåre eller bliver rørt. Og kan jeg virkelig 'tillade' mig at blive rørt over noget i tv? Er det "normalt"? Jeg aner det ganske simpelt ikke.. Det er noget jeg skal lære.
Synes stadig det føles som en evighed til det er fredag og jeg skal i DAT igen. Nu må dagene gerne gå lidt stærkt!
Eej, igen bliver jeg helt lettet over at læse dine ord - selvom det også gør mig ondt. Men alt det med at være i tvivl om ALT. "Er det okay, at jeg bliver rørt over et tv program?" Jeg troede kun, det var mig, der var så usikker på selv de mindste hverdagsting! Om hvad der er normalt, hvad der er okay osv. Og så siger du, at det er en del af det dependente. Det vidste jeg faktisk ikke engang! Tak, fordi du deler, søde :-)
SvarSletJeg synes, du er okay, mere end okay. Jeg er ked af, at der er nogen, der har fortalt dig noget andet. <3
Det er rart at vide man ikke er alene! Som jeg har forstået det er det en del af det dependente, tror dog også der er mange med borderline der kan genkende det, men det dependente går netop på at man har svært ved at træffe beslutninger og er meget usikker på at beslutte selv små ting og at man er afhængig af andre. For mig betyder det i hvert fald at jeg også er meget usikker på mig selv og de ting jeg gør. Men det ligger selvfølgelig også lidt i borderline.. Hm, ja nu bliver jeg faktisk usikker, apropos :D Men pyt, det er jo sådan det føles, uanset hvad diagnoserne osv. så siger.
SvarSletHvor er du sød kære! <3 Og DU er også langt mere end okay, glem aldrig det!
Ja, du har ret - diagnoserne er bare ord. Men alligevel kan de gøre, at man ikke føler sig helt mærkelig i hovedet, synes jeg :-) Eller helt alene om at have det, som man har det..
SletFaktisk har "englen" og jeg også snakket om, at både de dependente træk og de evasiv/ængstelige, som jeg også er diagnosticeret med, begge kan passe ind under en borderline diagnose også. Så ja, det er nok lidt rodet at finde ud af, hvad der er hvad :-)
Tak, du er fantastisk <3
Helt bestemt. På det punkt er jeg "glad" for mine diagnoser. Det er også lidt nemmere at sætte ord på. Og omvendt kan det også blive misforstået..
SvarSletJa det er noget mærkeligt noget at de lapper sådan ind over hinanden. Jeg tænker jo også at den evasive og angst hænger meget sammen, alligevel har jeg begge diagnoser. Hatten af for dem der kan skille det ad :D
<3
Ja, det må man sige :b
Slet