Endelig var modet ved at være vendt tilbage til mig, og så væltede det igen i går. Det føles som om det aldrig vil tage en ende!
I går ringede jeg til min terapeut, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle stille op, og vi havde en god og fornuftig snak. Men i dag fortryder jeg. Er så bange for om det var okay jeg ringede, om det var berettiget, om det var en del af 'aftalen' eller jeg skulle have taget 'taget mig sammen'. Så nu føles der som en evighed til jeg skal derned igen på fredag og vi kan få snakket om det. Så jeg skal holde ud. Hvilket er svært! Det er sværest de dage hvor jeg ikke skal noget, som fx i dag. Derfor valgte jeg at bruge en af mine 'taktikker' nemlig at sove. Jeg vågnede egentlig kl 8.30, men fordi jeg ikke kunne overskue dagen uden aftaler og med hovedet fuld af tanker, valgte jeg at lægge mig til at sove igen - helt til kl. 14. Det er svært for mig at 'sige højt', for jeg ved jo godt at det ikke er godt at sove så meget (13 timer!). På den anden side, er det bedre end at være selvdestruktiv, hvilket jeg måske ville have endt med hvis jeg skulle have forholdt mig til de mange tanker. Så at sove er pt. en af mine mere hensigtsmæssige strategier.
Fra i morgen af er der heldigvis mindst én ting på programmet om dagen, som indebærer at komme ud af lejligheden. Det er godt for mig, for så bliver jeg tvunget til at tænke på noget andet end mig selv og mine tanker. Samtidig skal jeg også Lade op til næste weekend, som står på kursusweekend, hvilket jeg glæder mig meget til. Men jeg tror også det bliver en hård tur! I det hele taget står den næste måneds tid på en hel del frivilligt arbejde, hvilket jeg sætter stor pris på. Det giver mig rigtig meget selvtillid og samtidig håber jeg at kunne være med til at gøre en forskel for andre.
Så jeg holder hovedet oven vande og gør igen igen alt hvad der står i min magt for at mane de dårlige tanker til jorden. Det SKAL bare lykkes!
Årh, hvor jeg kender den dårlige samvittighed, når man faktisk har rakt ud efter hjælpen! Dog synes jeg, at det er virkelig sejt, at du fik det gjort! <3 Og jeg tror, din terapeut var okay med det, siden I fik jer en god snak. Ellers havde han eller hun måske affærdiget dig med ikke at have tid? Det lyder for mig som om, at det var okay, at du ringede :-)
SvarSletHvad mon det er for noget frivilligt arbejde, du laver?
Tak kære. Jeg håber også hun synes det var okay, men bliver rart at få det be- eller afkræftet på fredag..
SvarSletJeg skal til at være ambassadør for En Af Os og så er jeg med i noget der hedder 'Unge På Vej'. Begge dele er primært "foredrag" men er også blevet spurgt om noget PR. Og så er vi i psyk info i gang med at strikke en pjece om borderline sammen :)
Ej, hvor spændende! Er du selv med ude og fortælle så mon?
SletJeg vil tænke på dig på fredag :-)
Ja, det er jeg. Utroligt at jeg tør, når jeg ellers normalt ikke er den der siger noget foran andre, slet ikke nogen jeg ikke kender. Men det her er helt anderledes, det giver mig mod og selvtillid! :)
SvarSletTak, hvor er du sød <3
Det kunne jeg godt forestille mig! Faktisk kunne jeg godt selv tænke mig det samme indimellem. Selvom det også gør mig virkelig nervøs bare ved tanken. Men som du selv siger, så tror jeg virkelig, at det er givende :-)
SletHvis du har modet og får muligheden, synes jeg virkelig du skal springe ud i det! Det er SÅ givende! Jeg er også altid nervøs inden, især hvis det er under nye omstændigheder. Fx er jeg blevet spurgt om jeg vil holde omkring angst her i maj og det har jeg ikke prøvet før, at det har skulle være om én ting, det har mere været generelt om min historie. Sagde ja med det samme, men er meget usikker på om det jeg så får strikket sammen nu er godt nok.. Heldigvis har jeg nogle dygtige støtter i det, som bakker mig meget op og hjælper med usikkerheden. :)
SvarSletJeg tror også, at jeg ville springe ud i det, hvis jeg fik muligheden - og hvis det blev planlagt på forhånd :-) Jeg synes, du er sej, at du gør det :-)
SletSejt! Håber du får muligheden en dag, for det ér virkelig fantastisk!
SvarSletTusind tak kære <3