Kan det passe?

Jeg sidder og undrer mig her til aften. Tænker tilbage på dagen, inden jeg kan lave mit dagbogsskema. Hvordan har dagen været? Hvordan har jeg haft det? Har jeg brugt færdigheder?
Umiddelbart fantastisk dejlig dag, jeg har haft det godt, grint og smilet og nydt livet - og uden synderlig brug af færdigheder. Men kan det dog passe? Jeg er forvirret.

Dagen stod på sommergruppe, lidt af en omvæltning, da der er mange nye ansigter. Men det var anden gang i dag, og derfor lidt nemmere. Og så havde jeg jo de andre fra gruppen. Den ene er begyndt at køre med mig, og det er bare en kæmpe lettelse. Hun giver mig en helt fantastisk ro og lethed. Ydermere havde JEG taget mod til at spørge om hun ville med på stranden efter gruppe i dag, og hun havde sagt ja! Jeg glædede mig, men var samtidig også lidt nervøs. Hvad ville de andre fra gruppen sige til at kun os to skulle på stranden og ikke havde spurgt dem? Skam til op over begge ører! Men det var det, da vi var færdige i gruppen var hendes ro der igen, og skammen fik kamp til stregen. Fik sagt det højt, hun genkendte følelsen og det var det! Resten af dagen blev nydt. Vi hyggede os virkelig meget og endte med at bruge 5 timer på stranden, bare med snak, hygge og ren afslapning.

I gruppen var jeg lidt fraværende. Tror det kom mest af min hjernerystelse fra i fredags (fik en båd i hovedet!!) og vi skulle se film med Marsha Linehan, ligesom sidst. Det var rigtig spændende, og knap så provokerende som sidst, men fik hurtigt ondt i hovedet af at kigge på skærmen og koncentrere mig. Sjovt nok havde vi om mindfulness og hvad det indebærer, og tog flere gange mig selv i at være selvdømmende, fordi jeg frygtede hvad andre tænkte, om at jeg ikke fulgte med på skærmen hele tiden. Men fik det skubbet væk.

Sluttede dagen af med en sms fra hende jeg var på stranden med i dag, der spurgte om hun måtte komme med igen i morgen. Dét var virkelig en skøn besked at få, for det tyder jo på at hun har hygget sig lige så meget som mig. Selvom hun også sagde det da vi kom hjem, så får jeg bare tit den tanke, at "det skal hun jo sige for at være sød". Den er så indgroet i mig, så at hun ligefrem viser det med handling, det er virkelig fedt for mig! Ydermere bliver det måske lidt nemmere at udholde nervene inden jeg skal snakke med min terapeut, når hun er med i bilen. Ved ikke hvorfor jeg er så nervøs omkring dét for tiden, men det må jeg lige prøve at lægge mærke til - apropos mindfulness og opmærksomhedsfærdigheder :)