onsdag den 24. juli 2013

Vilde oplevelser

Sikke en dag! Først og fremmest så har jeg sovet mildest talt elendigt de sidste to nætter, så jeg er meget forundret over hvordan netop de to dage er gået over al forventning. Har vendt og drejet mig om natten, vågnet og troet jeg havde sovet over mig og følt ubehag i hele kroppen. Jævnt frustrerende, når man normalt er meget sensitiv omkring sin søvn, som jeg er.

Startede dagen ud med at være i DAT og det var lidt overvældende. Min terapeut havde glemt at sige til mig i går, at deres socialrådgiver ville deltage i starten, for lige at komme med på råd angående mit afslag på SPS. Det er noget som normalt ville have væltet mig omkuld, men jeg var helt rolig. Resten af samtalen var god. I den forstand at vi fik snakket om nogle vigtige ting. Jeg tror egentlig at jeg havde forventet en noget anden retning og slet ikke at vi var kommet så dybt, men igen, jeg blev ikke slået ud af det.
Eftermiddagen stod på stranden igen og det var skønt! Klikker bare super godt med hende fra gruppen og vi snakker bare om alt mellem himmel og jord. Som jeg forestiller mig et helt normalt afslappet venindeforhold. Virkelig fed følelse!!

Her til aften stod det så på dagens, ja måske ugens eller månedens oplevelse. Jeg var så heldig at være "forsøgskanin" til "Equine Mind Movers", læs om det her: http://eqmm.dk/ Kender en som skal til at skrive eksamen, og hun skulle derfor bruge en til at skrive om, og jeg var heldig. Og hold nu op! Var faktisk ikke rigtig sikker på hvad det gik ud på, men besluttede at gå ind i det med åbent sind, fordi jeg synes det lød rigtig spændende. Havde længe overvejet en session, men holdt lidt igen, fordi jeg var bange for at der blev pillet ved noget 'farligt'. Det var bare ikke farligt - okay lige bortset fra at hesten trådte mig over foden :/
Hun startede med lige at fortælle hvad der skulle ske og så gik vi op til folden hvor 3 af hendes heste stod. Jeg skulle så mærke efter om jeg følte mig specielt tiltrukket af en eller flere af dem. Følte en kontakt med en af dem, og den blev så lukket ind på banen. Så gik vi hen i den anden ende af banen og lavede en slags mindfulnessøvelse. Gennemgik faktisk hele kroppen fra top til tå, med at mærke de forskellige steder. Ret udfordrende, men synes faktisk jeg klarede det overraskende godt. Især i betragtning af at jeg blev angrebet af myg og lignende flere gange. Hun fortalte da vi var helt færdige, at hestene havde været meget urolige på folden. Ydermere at hendes ene hest normalt gik ret hurtigt, fordi der ikke var "noget for ham at lave", men han virkede meget interesseret i mig. Det var dog ikke ham jeg valgte.
Efter mindfulnessen gik vi ind til hesten. Jeg måtte bare gå rundt og mærke, så tæt på eller langt fra jeg ville. Og så kom følelserne, og nok også lidt tanker. Han søgte mig og gnubbede op af mig og jeg mærkede ked af det heden og ensomheden. Men så snart jeg røg ud af følelsen, så gik hesten! Virkelig syrealistisk at opleve for jeg kunne ingenting gøre, andet end at forsøge at komme tilbage i følelsen, for så kom hesten tilbage. Sådan gik det frem og tilbage og mærkede efterhånden at han ligesom havde et budskab. Han puffede til mig og gik ind i mig, som om han sagde: "hallo, fat det nu!". Jeg anede bare ikke hvad jeg skulle fatte. Efterhånden, og med vejledning fra 'coachen' kom jeg frem til at han ville fortælle mig at jeg skulle tage imod den omsorg han faktisk gav mig, når han gnubbede sig og nærmest krammede mig. Havde det været et menneske, havde det været en trygt og omsorgsfuldt knus! Samtidig fik jeg også virkelig træls associationer til mit liv når han puffede til mig, gik fra mig og en enkelt gang endda jokkede mig over foden. For det er jo sådan jeg lader andre behandle mig, og måske endnu vigtigere; behandler mig selv! Samtidig oplevede vi også flere gange, at jeg 'jagede' coachen væk. Som om han vidste at det distraherede mig hvis hun var for tæt på, jeg skulle fokusere udelukkende på ham! Han gjorde det flere gange og meget tydeligt.
De to andres heste var gået væk og ned i deres hal, men pludselig kom de løbende og især den, som hun havde sagt i starten ikke plejede at vise interesse, men som havde gjort det for mig, kom nærmest løbende op til os. Så stod den på den anden side af hegnet og jeg skulle prøve at "connecte" med ham. Lidt kort fortalt, så fik jeg følelsen af at han prøvede at forklare, at jeg skulle tænke på mig selv først. Den måde han skubbe den anden væk og ligesom stillede sig op, det stod bare klart for mig. Tror kun der gik 2 min. så prustede han og gik sin vej igen. Så var han 'job' klaret.

Alt i alt var det en virkelig vild oplevelse! Jeg grinte flere gange, fordi det hele var så tydeligt og alligevel så mærkeligt, samtidig med at jeg jo faktisk følte ked af det heden og ensomhedsfølelsen. Som jeg også sagde til coachen bagefter, så følte jeg det mest som, jeg tænker andre må have det hvis de har set spøgelser eller oplevet noget andet unaturligt. Virkelig mærkeligt og fantastisk på én gang! Hvis ikke jeg var fattig studerende, så ville jeg helt sikkert komme igen mange gange, men foreløbig vil jeg se om der måske kan blive råd til en enkelt gang i næste måned. Også afhængig af hvad hun tager når hun nu bliver færdig :( Og så tænker jeg også meget på at jeg ikke skal blande for meget sammen med DAT, men umiddelbart er min frygt omkring at det ville påvirke DAT behandlingen voldsomt, gjort til skamme. Selvfølgelig kan der komme efterreaktioner, men hun siger at man ikke arbejder med mere end man er klar til, og det er også den følelse jeg sidder med her til aften. Det var overvældende, ja, men ikke traumatisk eller på nogen måde lignende.

Det blev et rigtig langt indlæg herfra, men jeg vil bare så gerne dele den oplevelse med verden. Ville ønske alle kunne prøve det der!
Men nu vil jeg tiltrængt kravle i seng og håbe at visheden om at jeg kan sove lige så længe jeg vil i morgen, kan give mig en rolig og god nattesøvn.

4 kommentarer:

  1. Jeg kan faktisk godt forstå, at du havde det, som om du havde set et spøgelse :-) Det lyder som en virkelig vild oplevelse - og jeg må indrømme, at jeg selv har helt svært ved at forholde mig til det! Man skal nok have oplevet det..

    Altså, dermed ikke ment, at jeg ikke tror dig, for det gør jeg! Jeg har bare svært ved at sætte mig ind i det - men glæder mig over, at det var en fed oplevelse for dig :-)

    SvarSlet
  2. Det VAR vildt :D Men det jeg havde læst om det, kunne jeg slet heller ikke forholde mig til det og anede ikke hvad jeg gik ind til. Så blev enormt overvældet! Så ja, jeg tror man skal opleve det, og det ville jeg ønske alle kunne få lov til :)

    SvarSlet
  3. Hvor er det fedt, både at du har mødt en til DAT som du kommer godt ud af det med, og at du havde en god oplevelse med hestene.
    Jeg har aldrig hørt om konceptet før, men det virker interessant.
    Jeg tror jeg har det på samme måde som Krokodullen, det er svært at sætte sig ind i når ikke man har prøvet det, men jeg kender godt oplevelsen af at blive overrasket af hvor vildt en ellers forholdsvis banal situation kan påvirke en. Jeg har det sådan med sten. At sidde med en sten i hånden og kigge på den, mærke den, lugte til den, ja endda lytte til den. Det giver mig så meget indsigt og ro, selvom jeg ved at det vil lyde underligt for andre mennesker :)

    Jeg håber at din søvn snart arter sig <3

    SvarSlet
  4. Ja, det er dejligt at vi klikker godt sammen. Er bare så bange for at nogen af de andre kommer til at føle sig udenfor :/

    Det er også ret nyt for mig, og formentlig kun fordi jeg kender hende, at jeg har hørt om det. Men ja, det var ret vildt, og meget svært at beskrive..

    Søvnen er stadig i underkanten og lidt ustabil, men varmen gør det heller ikke nemmere. Så er bare glad for at jeg ikke skal det helt vilde for tiden.

    SvarSlet